Tyrkiet er måske ikke det første land, man tænker på, når talen falder på erhvervskøretøjer, men den seneste udvikling har bestemt gjort landet interessant for både entusiaster og branchefolk. Introduktionen af den nye F-Line-serie fra Ford Trucks sammen med et besøg på Orthaus-fabrikken for sættevogne nær Istanbul viser Tyrkiets stærke position i den globale bilindustri.
Tyrkiets veje har forandret sig
Tiden er forbi, hvor tyrkiske motorveje var præget af hestevogne og gamle lastbiler med røde trælad og presenninger. I dag afspejler landets veje en moderne erhvervsflåde med køretøjer fra kendte mærker som Mercedes, MAN og IVECO, der produceres lokalt. Tyrkiets egne mærker, udviklet efter europæiske standarder, bliver også i stigende grad rettet mod eksportmarkeder.

Den nye tunge BMC Tugra-serie…

Den nye tunge BMC Tugra-serie…

…har afløst lastbilerne BMC Professional

BMC Professional
BMC Tugra og det, der er tilbage fra fortiden
Et eksempel er BMC Tugra-serien, et mindre kendt navn, der debuterede på IAA-messen i Hannover i 2018. Serien kombinerer egne komponenter som førerhuse og foraksler med indkøbte enheder som IVECO-motorer, ZF-gearkasser og Meritor-aksler. Tugra blev først præsenteret som trækkere, men omfatter nu også tipbiler og er ved at få fodfæste på flere europæiske markeder, blandt andet Belgien, Grækenland, Spanien og Polen.

Ældre Mercedes Actros med fuldt læs genbrugsmateriale.

Ny generation Actros med lokal dekorativ tuning
Trods moderniseringen lever rester af fortiden videre på de tyrkiske veje, for eksempel lastbiler fra den tidligere Professional-serie med smalle kileformede førerhuse designet af Pininfarina. I landdistrikterne kan man stadig møde gamle BMC Fatih-lastbiler, det tyrkiske modstykke til sovjettidens KAMAZ, nu udstyret med Cummins-dieselmotorer og Eaton-gearkasser.

Ford Cargo — stadig med det oprindelige „engelske” førerhusdesign…

…og i en version med moderne førerhus
Ford i Tyrkiet siden 1960’erne
Ford-lastbiler har en særlig plads i Tyrkiets bilhistorie, fordi de er blevet produceret her siden 1960’erne. Den berømte Cargo-familie, som oprindeligt blev udviklet af Fords engelske afdeling, har overlevet alle sine konkurrenter og fremstilles stadig i betydelige mængder i Tyrkiet og Brasilien.

Den nye Ford F-Line kan være en stor distributionslastbil…

…eller for eksempel en tipbil

Ford F-Line renovationslastbil
F-Line-serien
Den seneste udvikling fra Ford er F-Line-serien, opkaldt efter flagskibstrækkeren F-Max. Den omfatter forskellige køretøjer: tipbiler, distributionslastbiler, renovationslastbiler og billigere trækkere. F-Line beholder forgængerens smalle 2,2 meter brede førerhus, blot i redesignet form — hvilket har givet den kælenavnet F-Min.

Det nuværende flagskib Ford F-Max afløste…

…de langdistanceorienterede Cargo-modeller
Motorerne til F-Line er fortsat Fords egne med ydelser fra 330 til 480 hk og kombineres med gearkasser fra Ford eller mærker som ZF og Eaton, også i automatiserede udgaver. For at opfylde EU-reglerne er lastbilerne udstyret med et hidtil uset antal sikkerheds- og assistentsystemer — i alt 13, herunder alkolås og berøringsskærmsbetjening. Den europæiske debut fandt passende sted på Solutrans-messen i Frankrig med EU-markedet som direkte mål. I Tyrkiet er lanceringen planlagt til februar 2024.

Lastbiler fra sidste århundrede bygget på Askam-fabrikken
Askam, den tredje nationale producent
Tyrkiets bilhistorie omfatter også den nu lukkede tredje nationale producent Askam, som havde rødder i USA. Virksomheden lukkede for længe siden, men dens lastbiler — solgt under mærkerne Dodge, Fargo og DeSoto — dukker stadig sporadisk op på vejene med en blanding af gamle licensproducerede førerhuse og moderne motorer og gearkasser.

Stilfulde Karsan Jest+-minibusser er udstyret med Fiat-dieselmotorer, valgfri automatgearkasse og uafhængig affjedring. Serien omfatter også en elektrisk version udviklet i samarbejde med BMW.
Busser: MAN, Neoplan og Temsa
Tyrkiet handler ikke kun om lastbiler; landet er også en stor aktør inden for busproduktion. Bemærkelsesværdigt nok bygges alle turistbusser fra MAN og Neoplan nu i Tyrkiet. Blandt de hjemlige producenter skiller Temsa sig ud. Virksomheden har udviklet sig fra at samle licensbyggede japanske Mitsubishi-busser til at sætte globale standarder med innovationer som sin nyeste brintbus, udviklet i samarbejde med den portugisiske karrosseriproducent Caetano.

En by-dobbeltdækker fra det for os ukendte mærke Akia. Bemærk vinduerne på øverste etage

Dobbeltdækker fra Güleryüz
Orthaus-fabrikken for sættevogne
Trods en blomstrende lokal industri har det tyrkiske busmarked aldrig aggressivt rettet sig mod det russiske marked. Ford Trucks var begyndt at sælge og endda samle F-Max-trækkere i Kaliningrad, men trak sig ud af Rusland efter instrukser fra sine udenlandske aktionærer. Tyrkiske sættevogne som dem fra Orthaus, hvis fabrik i Akyazı jeg for nylig besøgte, har langt bedre udsigter på vores marked.
Her fortsætter Orthaus, præget af tysk teknologi og standarder, med at stå for kvalitet og pålidelighed. Oprindeligt var det en tysk familieejet virksomhed, der begyndte at producere trailere i 1920’erne. Orthaus blev genetableret i Tyrkiet i 2010, og den nye fabrik har en årlig kapacitet på op til 15.000 enheder — selv om den faktiske produktion i øjeblikket er betydeligt lavere.

Mere end to hundrede medarbejdere, beskrevet som bemærkelsesværdigt glade, arbejder på Orthaus-fabrikken — en kulturel parallel til tyske fabrikker, hvor mange tyrkere arbejder, om end typisk med mindre munterhed. De komponenter, der bruges i produktionen og kommer fra forskellige europæiske lande, opbevares udendørs takket være det milde lokale klima, i skarp kontrast til praksis i Tyskland. Orthaus er særligt stolt af sit kataforetiske belægningsanlæg, efter sigende det største i Tyrkiet, samt sit robotiserede lakkeringssystem, der giver ti års garanti på lakken.

Orthaus-produktion af sættevogne: fremstilling af underrammen…

…over hovederne bevæger færdige karrosserier og sider sig…

…pause „ved middagstid”
Hvad kommer til vores marked, og til hvilken pris
Sættevogne kommer ind på vores marked via Novorossijsk og dækker forskellige segmenter. Omkring 60 % er presenningsmodeller, 17 % er beregnet til containertransport, og 13 % fungerer som køletrailere. De resterende 10 % består af andre typer som tiptrailere og korntrailere. Der findes også modeller udviklet særligt til vores marked — lange køretøjer, herunder fireakslede versioner, samt en 30-kubikmeter tip-sættevogn, der opfylder alle lovkrav.

Blandt Orthaus-sættevognene findes også tipmodeller…
Priserne varierer. En Orthaus-tip-sættevogn koster hos forhandlerne omkring 6 millioner rubler, mens en model med gardinside koster mellem 6,6 millioner og 8,2 millioner rubler for en lang fireakslet udgave. En lang køletrailer koster fra 11 millioner til 13,7 millioner rubler.

…herunder „tyrkiske Tonar”, præsenteret til Rusland
Et marked i tilbagegang
Trods et stærkt modelprogram begynder vores godstransportmarked at opleve en tydelig afmatning på grund af markedsmætning og renteforhøjelser fra centralbanken. Situationen er ikke meget bedre i selve Tyrkiet: salget var svagt i juni, og i oktober blev der kun registreret omkring 2.800 lastbiler — 3 % færre end året før og 1,7 gange færre end der blev registreret i Tyskland samme måned. Det får de lokale producenter til forhåbningsfuldt at rette blikket mod Europa.

I Istanbul transporteres affald i enorme tøndeformede sættevogne
Foto: Maksim Tjernjavskij
Dette er en oversættelse. Den originale artikel kan læses her: Hvad interessant så vi på Orthaus-fabrikken og på vejene i Tyrkiet
Udgivet maj 23, 2024 • 6m at læse